
1. gang at jeg strikker begge par, så lidt småstolt, har man vel lov at være - datoen viser jo også kun 18. april, så det er da helt godt gået.
Har været på garnindkøb idag. Manden klager lidt over, at der aldrig strikkes noget til ham, så det skal der nu rådes bod på.

Han har selv valgt opskrift og garn - og det har han da klaret helt godt, ikk'? Mumler noget om, at han gerne vil ha' den færdig til hans 40-års fødselsdag (den 26. april I ÅR!!!!) Det bliver vist lige i overkanten af, hvad jeg kan klare, men jeg kan da starte......
Ellers er det ikke blevet til meget strik i week-enden. Vi har været i haven. Græsset er blevet slået for 1. gang, og så har vi lavet et lille bed, med et mandel-rosentræ i midten. Pæoner i midten og nogle stenbedsplanter i yderkredsen.

Der er ikke meget at se lige nu, men forhåbentlig bliver det rigtig kønt til sommer - eller i hvert fald til næste sommer - håber jeg. Der er blevet gødet og den lille urte/køkkenhave er gjort klar til at blive sået i. Frøene ligger klar, men jeg venter lige et par dage. Har dog fået sået lidt vilde sommerblomster i baghaven. Så vi har haft en rigtig hyggelig arbejdsweek-end i haven - HELT UDEN STRIK.
På kloak-fronten er der stadig undersøgelser igang. Den værste kloaklugt er forsvundet!!!, hvorhen vides ikke, men vi skal også ha' foretaget en røgundersøgelse. Det er vældig mystisk, hvad der foregår. Fortsættelse følger, når jeg ved mere.
Tømmeren har meldt sin ankomst imorgen. Vi skal ha' skiftet de 3 stuevinduer. Godt jeg ikke nåede at gøre rent i dag, for mon ikke dette afstedkommer en del svineri? Jeg tror det.








Hej Jane!
SvarSletUha - uha, du skal da vist nærmest powerstrikke, hvad?
Hilsen Kirsten S